Skip to content

Velkommen til

 

TEMA:

Min yndlingssalme – om at melde sig ud af Folkekirken

 

Min yndlingssalme, den danske salmebog nummer 335:

 

Flammerne er mange, lyset er ét,

lyset – Jesus Kristus,

flammerne er mange, lyset er ét,

vi er ét i ham!

 

Grenene er mange, træet er ét,

træet – Jesus Kristus,

grenene er mange, træet er ét,

vi er ét i ham!

 

Gaverne er mange, Ånden er én

én i Jesus Kristus,

gaverne er mange, Ånden er én,

vi er ét i ham!

 

Kaldene er mange, Herren er én,

Herren Jesus Kristus,

kaldene er mange, Herren er én,

vi er ét i ham!

 

Lemmerne er mange, kroppen er én,

Jesu Kristi kirke,

lemmerne er mange, kroppen er én,

vi er ét i ham!

 

 

Udmeldelse af Folkekirken er i øjeblikket en populær fritidsbeskæftigelse, som mange desværre ikke har tænkt igennem. Kan man på ingen måde stå inde for det kristne budskab og håb, kan man selvfølgelig melde sig ud af kirken. Den mulighed har man. Men kirken har brug for sine medlemmer. Jesus siger i det nye testamente, at han er vintræet og vi er grenene; at han er livets lys og vi er flammerne. Og ligesom et træ intet er værd uden sine grene, og et lys, der ikke er tændt, ikke kan lyse op for andre, således kan kirken heller ikke fungere uden sine medlemmer. Det er menneskene, der konstituerer kirken, ikke omvendt.

Men uden medlemmer kan vi ikke vedligeholde vores bygninger og vi kan ikke tilbyde den brede vifte af kirkelige og sociale arrangementer, som vi gør.

Kirken er jo ikke kun kirke her i vores egne sogne. Den er også kirke i Århus, hvor den tager sig af de hjemløse med en døgnvarmestue, varm mad hver dag og gudstjenester i korshærskirken.

Kirken er også, at der altid er en præst til stede på sygehuset, som man må kalde på. Kirken er også gratis sorgbearbejdelse efter et tab, en skilsmisse eller et traume – og det er gratis!

Kirken har også arrangementer på plejehjemmet, arrangementer for børn og familier, hjælp til jul, hvor det kan være svært for de fattigste familier at få det til at løbe rundt, krisehjælp og kristen sorgbearbejdelse til kristne, der bliver forfulgt i hele verden, uddeling af bibler på sygehuse og så meget, meget mere.

Nogle voksne melder sig ud af folkekirken samtidig med, at de gerne lader deres børn døbe og konfirmere og deltage i alle de aktiviteter, der er rettet mod børn fra folkekirkens side. Babysalmesang, børnekor, minikonfirmander, spaghettigudstjeneste osv. Og det er jo netop ved at støtte kirken, at vi har mulighed for at lave alle disse tiltag og gode arrangementer. Kirkemedlemskab i Danmark anses af mange for et økonomisk spørgsmål. Det handler om penge, javist, men når man betænker, hvad det koster at være med i golfklubben eller rideklubben, er det småpenge. Dermed ikke sagt, at børn, hvis forældre har meldt sig ud af kirken, ikke må være med. De er fuldgyldige medlemmer i deres egen ret, uanset hvad deres forældre ellers mener om vores ’lille’ forening.

Der er også dem, der melder sig ud af folkekirken uden at fortælle deres familie og børn om det, så de får sig en grim overraskelse den dag, man skal begraves. For ved at melde sig ud af folkekirken fraskriver man sig jo også retten til, at der medvirker en præst ved ens begravelse og man fraskriver sig også selve ritualet med salmer, tale og jordpåkastelse. Og selvom man måske godt kan være ligeglad, når ens legeme ligger i kisten, og sjælen er et andet sted, er de pårørende måske alt andet end ligeglade, når præsten fortæller dem, at han eller hun ikke vil gå imod den afdødes ønsker. Når man melder sig ud af folkekirken, ønsker man sig ikke en begravelse i kirken.

Det er hårde ord, men mange tænker ikke videre end til en besparelse i kroner og ører i dagligdagen. Folkekirken består af mange flammer, af mange grene, af mange lemmer, men de sidder alle fast på samme lys, træ og krop – Kristus. Og hvis man vil være medbestemmende omkring, hvad der sker i kirken, i stedet for bare at brokke sig og melde sig ud, kan man jo passende stille op til menighedsrådsvalget!

Kan man ikke støtte kirken af andre grunde, kan man støtte den for at bevare de hvide kirker i landskabet og den hyggelige kimen af juleklokker over sneen. Og for at give vores børn en gave, der varer helt ind i fremtiden!

Rikke Visby Wickberg